DelClose

Antallet af Danske Invests fonde med negative afkastforventninger justeres

Danske Invest har igennem de seneste år valgt at markere de fonde, hvor du skal være særlig opmærksom på lave afkastforventninger. Netop nu er antallet af fonde med markeringen blevet opdateret.

De seneste års lave renteniveauer på store dele af obligationsmarkederne har gjort det svært at se, hvor afkastet skal komme fra i de kommende år. Som konsekvens af udviklingen, indførte Danske Invest i december 2019 en markør på de fonde, hvor afkastpotentialet er særligt påvirket af de lave renter. Forventningerne opdateres hvert halve år, og de nye forventninger er netop blevet opdateret.

Markeringen fremgår i fondsoversigterne som et udråbstegn i en lille mørkeblå cirkel, samt på websiderne for de enkelte fonde, der er berørt.
 

Tal med en rådgiver om mulighederne

De fremtidige afkast i obligationsmarkederne afhænger af, hvordan renten udvikler sig fremover. Selv om afkastmulighederne i de markerede fonde er påvirket af det lave rentemiljø, kan de stadig være relevante for dig som investor. Det kan eksempelvis være som et element i en bredt sammensat portefølje af forskellige værdipapirer eller hvis du har en kortere tidshorisont på din opsparing.

Hvorvidt du skal inddrage de markerede fonde i din portefølje afhænger af en lang række faktorer, heriblandt dine øvrige investeringer. Dine forventninger til renteudviklingen og din risikovillighed samt tidshorisonten, spiller også en væsentlig rolle. Som for andre Danske Invest fonde anbefaler vi som altid, at dine valg af investeringer sker i samarbejde med en rådgiver.

Opdateringen sker i overensstemmelse med finanssektorens anbefalinger, der tager udgangspunkt i Rådet for Afkastforventninger, der et uafhængigt og sagkyndigt råd, som er nedsat af de to danske brancheorganisationer ”Forsikring & Pension” samt ”Finans Danmark”.
 

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.