Ofte stillede spørgsmål

1. Hvad er et investeringsbevis?

Et investeringsbevis er et bevis på, at du ejer en andel i en investeringsafdeling – til daglig ofte betegnet en fond – der typisk investerer i aktier eller obligationer. Det er dermed en måde at investere på, hvor du som investor overlader ansvaret for sammensætningen af værdipapirer og den løbende pleje af investeringerne til afdelingens professionelle porteføljeforvaltere.

Når du investerer i investeringsbeviser, får du andel i afdelingens afkast i form af et eventuelt udbytte og kursstigninger. En investeringsafdeling spreder gerne sine investeringer over 40-50 værdipapirer eller endnu flere, hvilket sikrer en stor spredning af risikoen. Dermed vil eksempelvis en enkelt aktie, som falder voldsomt i kurs, kun påvirke kursen på investeringsbeviset i begrænset omfang.
 

2. Hvad er en investeringsforening?

Når du køber et investeringsbevis, bliver du medlem af en investeringsforening. Foreningen består typisk af flere afdelinger – i resten af denne guide benævnt fonde – der har hver sit speciale. Én fond investerer eksempelvis i japanske aktier, mens en anden fond investerer i europæiske virksomhedsobligationer. Foreningen er ledet af en bestyrelse, der vælges af investorerne på en generalforsamling. Bestyrelsen ansætter en daglig ledelse, som tager sig af foreningens drift. En stor den af foreningens daglige drift i form af administration, distribution og porteføljepleje bliver

3. Hvorfor investere via investeringsbeviser?

Investeringsbeviser i fonde benyttes både af private og professionelle investorer, og det er der flere gode grunde til:
 

• Spredning: For det første sikrer du dig som investor en vis spredning, da de enkelte fonde investerer bredt inden for hvert deres fokusområde, spredt på mange forskellige værdipapirer.
• Omkostning: En direkte investering i udenlandske aktier indebærer ofte en række ekstra omkostninger i form af valutaveksling, depotgebyrer og højere kurtage. Ved investering gennem en fond bliver den type af omkostninger reduceret.
• Investering: Fonde giver adgang til flere investeringsmuligheder. Eksempelvis kan det være enten dyrt eller i praksis umuligt som privat investor at foretage en direkte investering i kinesiske aktier, nordamerikanske statsobligationer eller tyske virksomhedsobligationer.
• Ekspertise: Fonde er styret af investeringseksperter, også betegnet porteføljeforvaltere, med relevant erfaring og uddannelse og en professionel tilgang til investering.
• Rebalancering: Porteføljeforvalterne i fonde sørger automatisk for køb og salg af aktiver, så risikoen i en fonde ikke ændrer sig afgørende over tid. Stiger en enkelt aktie voldsomt, vil fonden typisk sælge ud af aktien for at nedbringe aktiens andel i porteføljen og reducere risikoen.
• Bekvemmelighed: Ved en investering via investeringsbeviser slipper du for selv at skulle bruge tid og energi på at holde dig opdateret om de finansielle markeder og pleje din portefølje.

4. Hvordan køber og sælger jeg investeringsbeviser?

Mange investeringsbeviser i fonde er børsnoterede og kan derfor handles direkte over fondsbørsen. Hvis investeringsbeviserne ikke bliver handlet over børsen, vil de kunne handles gennem banker og i nogle tilfælde via fondenes hjemmesider.

Der kan ikke ske køb og salg direkte gennem foreningens forvaltningsselskab.

Kursen på et investeringsbevis fastsættes på baggrund af fondens indre værdi – altså værdien af de aktiver, der er i fonden – med et emissionsstillæg ved køb og et indløsningsfradrag ved salg, de såkaldte ind- og udtrædelsesomkostninger.

Ofte indgår de enkelte investeringsforeninger aftaler med en såkaldt market-maker, der sørger for at stille løbende priser på fondsbørsen på investeringsforeningens forskellige investeringsbeviser og dermed sørger for, at det er muligt for investorer at købe og sælge. En market-maker er typisk enten en bank eller et børsmæglerfirma.

5. Skal jeg vælge aktive eller passive fonde?

Investeringsfonde kan opdeles i passivt og aktivt forvaltede fonde.
 
Passive fonde
Ved en passivt forvaltet fond foregår der ingen udvælgelse eller vurdering af de enkelte aktiver. Passivt forvaltede fonde nyder størst udbredelse blandt aktiefonde, hvor fonden automatisk indkøber de samme aktier, som er repræsenteret i et givent aktiemarked eller aktieindeks – eksempelvis det tyske DAX-indeks.
 
De passive fonde er karakteriseret ved, at du som investor med meget stor sikkerhed kan forvente at modtage det samme afkast som det pågældende aktiemarked efter betaling af omkostninger. På den anden side er muligheden for et afkast højere end aktiemarkedet stort set ikke-eksisterende, da fondens udtrykkelige mål er at lægge sig så tæt på udviklingen på det pågældende aktiemarked som overhovedet muligt
 
Aktive fonde
Ved aktive fonde foregår der en udvælgelse af de enkelte aktiver, hvilket kan resultere i et merafkast, hvis fondsforvalteren har truffet gode investeringsbeslutninger undervejs i forløbet. Dermed har du som investor mulighed for at opnå et afkast, der er er højere end markedet generelt, med bærer også en risiko for et afkast lavere end markedet.
 
Forskellen mellem aktivt og passivt forvaltede fonde er ofte til debat mellem praktikere og teoretikere. I akademiske kredse tages der udgangspunkt i, at logisk set kan ikke alle porteføljeforvaltere slå markedet.
 

6. Hvordan får jeg afkast?

Set i forhold til afkastet kan fonde opdeles i to grupper: Udloddende og akkumulerende fonde.

Du modtager afkastet fra en udloddende fond i form af det årlige udbytte og de løbende kursstigninger.

En akkumulerende fond udbetaler derimod ikke udbytte til investorerne. I stedet benytter fonden årets udbytte/renter fra værdipapirerne i fonden til indkøb af nye aktiver, som løbende øger værdien af fonden og dermed kursen på de enkelte fondsbeviser.
 

7. Hvad kan jeg forvente i afkast?

Set som en gennemsnitsbetragtning kan du fra en aktiefond forvente det samme afkast som på de tilsvarende aktiemarkeder efter omkostninger. Investerer du fx i en fond med amerikanske aktier, kan du som gennemsnitsbetragtning forvente samme afkast som det generelle amerikanske aktiemarked, men dog skal du fra afkastet trække omkostningerne i fonden.

Imidlertid har nogle fonde historisk set klaret sig bedre end markedet i almindelighed. Forklaringen på merafkast fra de enkelte fonde kan ligge i en mere omhyggelig analyse og fordeling af de enkelte aktiver i fonden, ligesom held og tilfældigheder naturligvis også kan have en betydning.

De samme principper gælder for fonde indeholdende obligationer. Også her vil afkastet som en gennemsnitsbetragtning ligge på niveau med afkastet på obligationsmarkedet minus omkostninger. Men på samme vis som på aktiemarkedet klarer nogle fonde sige bedre end obligationsmarkedet over en kortere eller længere periode.

8. Hvad koster det?

De enkelte fonde har omkostninger til distribution, rådgivning, handelsomkostninger, og porteføljepleje – i alt benævnt administrationsomkostninger. Omkostninger er lavest for obligationsfonde, som også forventes at give det laveste afkast.

Omkostningerne er tilsvarende lavere i passive fonde end i aktive fonde, da der ikke er udgifter til, at en porteføljeforvalter aktivt skal analysere og udvælge de enkelte værdipapirer i fonden.

De fleste fonde ligger med årlige administrationsomkostninger mellem 0,5 og 2,0 procent, men tallet kan både være lavere og højere.
 

9. Hvad er risikoen ved investeringsbeviser?

Ved investering i investeringsbeviser påtager du dig først og fremmest en systematiske risiko, som består af den risiko, der rammer aktie- og obligationsmarkedet bredt og ikke er knyttet til enkelte selskaber eller obligationer. Det kan være stigende renter eller generelle kursfald på aktiemarkedet som under finanskrisen 2008-2009. I begge tilfælde er der tale om risici, som du vanskeligt kan gardere dig imod som investor.
 
Når aktiemarkedet falder, vil fonde indeholdende aktier ligeledes falde, mens fonde med obligationer typisk vil falde i kurs ved rentestigninger. Ikke alle fonde falder dog lige meget i tilfælde af brede kursfald på de finansielle markeder:
 
HØJ RISIKO: Risikoen målt på de månedlige kursudsving over en 10-årig periode – den såkaldte standardafvigelse – ligger typisk på 28-30 for mere eksotiske aktier fra fx nye markeder.
 
MINDRE RISIKO: I den midterste del af risikoskalaen finder vi fonde indeholdende europæiske eller USA-baserede aktier, hvor standardafvigelsen svinger omkring 13-14.
 
MINDST RISIKO: I den mest sikre ende af risikoskalaen med de mindste kursudsving finder vi fonde med obligationer. Fonde med virksomhedsobligationer har typisk en standardafvigelse på 3-5, mens korte statsobligationer er endnu mindre risikofyldte målt på fondenes kursudsving.
 
Modsætningen til den systematiske risiko er den usystematiske risiko, der fx rammer det enkelte selskab og kan udmønte sig i nedjustering på grund af dårlig drift, teknologiske problemer eller dyrere råvarer. Men denne risiko på selskabsniveau er begrænset i en fond, der har spredt sine investeringer på en lang række aktier eller obligationer.
 
Med til den usystematiske risiko hører risikoen for en hel sektor. En investering i en fond indeholdende selskaber inden for olieefterforskning og olieudvinding bliver typisk hårdt ramt ved et kraftigt fald i olieprisen. På sektorniveau er det svært at undgå den type usystematisk risiko, hvor alle i branchen bliver ramt, men spredningen på mange forskellige aktier i fonden reducerer dog stadig din risiko, da kursudviklingen kan svinge meget mellem de enkelte selskaber inden for sektoren.

10. Hjælp til skatten

Investeringsbeviser beskattes efter næsten de samme regler som direkte investering i obligationer eller aktier. Det gælder, uanset om du investerer almindelig, fri opsparing eller pensionsopsparing. Afkastet kan bestå af udbytter og/eller avancer eller tab.

Vær opmærksom på, at investorernes skattebehandling afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og kan ændre sig fremover.

Læs mere om skattereglerne her