• A-aktier

  A-aktier har i modsætning til B-aktier fuld stemmeret. Enkelte selskaber har kun aktier med begrænset stemmeret noteret på fondsbørsen.

• Acontoskat

  Læs mere under "Udbytteskat"

• Active share

  Active share bruges  til at vurdere graden af aktiv/passiv styring af en investeringsportefølje og et mål for, hvor stor en andel af porteføljen der ikke er sammenfaldende med det valgte benchmark.

• Administrationsomkostninger

  Foreningens omkostninger ved at drive virksomheden. Nogle af administrationsomkostningerne går til at dække administrationshonorarer og fællesomkostninger. Andre omkostninger dækker betalingen for ydelser, vi køber uden for huset - f.eks. honorar for porteføljeforvaltning og -rådgivning samt i nogle tilfælde formidlingsprovision. Administrationsomkostningerne er specificeret i foreningens årsrapport.

• Afdelinger

  De fleste investeringsforeninger er delt op i afdelinger, som hver især investerer i bestemte typer af værdipapirer - eksempelvis korte danske obligationer eller fjernøstlige aktier. I dag bruges mere og mere begrebet "fonde" efter den engelske betegnelse "fund".

• Afdelingsdirekte omkostninger

  Den del af administrationsomkostningerne, som vedrører den enkelte afdeling, f.eks. gebyrer til depotselskabet.

• Afkast

  Det samlede resultat af investeringerne i den enkelte afdeling. Opgøres i pct. på grundlag af afdelingens regnskabsmæssige indre værdi.
  
  Investeringsforeningerne opgør afkastet efter afdelingens administrations- og handelsomkostninger. Afkastet kan bestå af en kursændring og et udbytte.

• Afkastindeks

  Et indeks over afkastet inklusive geninvestering af udbytter.

• Afledte finansielle instrumenter

  Afledte finansielle instrumenter (også kaldet derivater) er aftaler, f.eks. terminsforretninger, futures eller optioner, som typisk anvendes til risikoafdækning for udvikling i værdien af f.eks. et aktieindeks, renteudvikling i et land eller en valuta. Investeringsforeninger kan anvende afledte finansielle instrumenter til risikoafdækning og til at øge risikoen. Brugen i den enkelte afdeling er nærmere beskrevet i prospektet.

• Aftale om administration

  I de fleste investeringsforeninger er den daglige administration lagt i hænderne på et investeringsforvaltningsselskab. Danske Invest Management A/S er investeringsforvaltningsselskab for blandt andet Investeringsforeningen Danske Invest og Danske Invest Select.

• Akkumulerende afdelinger

  Afdelinger, som ikke udbetaler udbytte af investeringerne til investorerne, men hvor overskuddet opsamles (akkumuleres) i formuen. Afdelingerne er selv skattefrie, men investorernes afkast beskattes efter lagerprincippet. Afdelingerne er specielt velegnede til pensionsopsparing, midler under virksomhedsskatteordningen og selskaber.

• Aktie

  En aktie er et værdipapir, hvor man får en ejerandel i en virksomhed og dermed bliver medejer af den pågældende virksomhed. Kursudviklingen på aktien - og dermed afkastet af investeringen - afhænger primært af selskabets evne til at tjene penge.
  
  Aktier egner sig bedst til langsigtet opsparing. De hidtidige erfaringer viser, at aktier giver et højere afkast end obligationer på langt sigt. Aktier svinger mere i kurs end obligationer.
  
  Investerer du i aktier via en investeringsforening, får du en gennemført risikospredning og en løbende pleje af dine investeringer.

• Aktieafdelinger

  De afdelinger i investeringsforeningen, som mindst investerer 50 pct. af formuen i aktier. Kaldes også aktiebaserede afdelinger.
  

• Aktieavancebeskatning

  Realiserede kursgevinster fra aktier og aktiebaserede investeringsbeviser købt for frie midler beskattes som aktieindkomst. Aktieudbytter beskattes ligeledes som aktieindkomst.

• Aktieindeks

  Mål for den gennemsnitlige udvikling på et aktiemarked. Kan omfatte alt fra en enkelt børs - f.eks. det danske aktieindeks - til alle verdens børser, hvor Morgan Stanleys verdensindeks (MSCI) er det mest kendte.
  

• Aktieudlån

  Ved aktieudlån forstås udlån af aktier mod senere tilbagelevering af aktien, som ikke involverer overførsel af likviditet ud over et vederlag fra låntager til långiver. Ved udlån af aktier modtager afdelingen sikkerhedsstillelse i form af sikre statsobligationer.

• Aktivt styrede afdelinger

  Afdelinger, hvor foreningen aktivt sammensætter investeringerne i aktier og/eller obligationer ud fra forventningerne til økonomierne, selskabsindtjeningen, efterspørgslen m.v.
  

• Almindelig, fri opsparing

  Med almindelig, fri opsparing mener vi privatpersoners opsparing i alt andet end skattebegunstiget pensionsopsparing. Det kan f.eks. være opsparing til køb af hus eller bil - eller bare de penge, man har stående til lidt dårligere tider.
  
  Afkastet af almindelig, fri opsparing beskattes efter reglerne i skattelovgivningen.
  

• Andel

  Læs mere under Investeringsbevis

• Ansvarlige investeringer

  Alle fonde følger vores politik for ansvarlige investeringer. Det betyder blandt andet, at fondene inddrager bæredygtighedsrisici, bruger aktivt ejerskab og afholder sig fra at investere i bestemte selskaber. Politikken bygger på en række principper, der understøtter ambitionen om at skabe attraktive afkast til vores investorer og bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling.

• Ansvarlige investeringer (RI-politik)

  I lighed med virksomheders samfundsansvar i øvrigt handler ansvarlige investeringer om at håndtere de samfundsmæssige udfordringer, der følger af en virksomheds aktiviteter. Det kan dreje sig om menneskerettigheder, våbenproduktion, arbejdstager-rettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption.
  
  Læs mere under RI-politik (Responsible Investments).

• Børsnotering

  Aktier, obligationer og investeringsbeviser, der er noteret på en fondsbørs, herhjemme Nasdaq OMX Copenhagen, betragtes som børsnoterede. Børsnoteringen sikrer omsættelighed og opmærksomhed omkring papiret, men har ikke den store betydning for investeringsbeviser. Det skyldes, at kursen på investeringsbeviser fastsættes ud fra den indre værdi, ligesom investorerne er sikret en indløsningsgaranti. Børsnoterede værdipapirer behandles ofte skattemæssigt anderledes end unoterede værdipapirer.
  

• B-aktier

  B-aktier har - modsat A-aktier - kun begrænset stemmeret. Enkelte selskaber har kun aktier med begrænset stemmeret noteret på fondsbørsen.
  

• Basispoint

  Bruges i forbindelse med renteberegning og svarer til en hundrededel procent, f.eks. er 0,20 pct. = 20 basispoint.

• Beholdningslister

  Viser afdelingernes totale investeringsfordeling i aktier og/eller obligationer. Beholdningslisterne offentliggøres på hjemmesiden og opdateres med en måneds forsinkelse af konkurrencehensyn.

• Benchmark

  Er det markedsindeks, en investeringsforening holder afkastet i en afdeling op imod for at vurdere, om afdelingen har gjort det godt.
  OMX Copenhagen Cap Index er eksempelvis benchmark for mange afdelinger med danske aktier. Udviklingen i et benchmark er ikke belastet af omkostninger. De afkast, investeringsforeningerne præsenterer i årsrapporten, på hjemmesider og i øvrige materialer er derimod altid opgjort efter foreningens omkostninger.
  Nogle afdelinger har ikke et bestemt benchmark. Det skyldes, at der ikke findes et markedsindeks, som er repræsentativt for afdelingens investeringsområde. I enkelte afdelinger benyttes benchmark kun indikativt. I en indeksbaseret afdeling er benchmark også styrende for afdelingens investeringssammensætning.

• Bevisudstedende

  I en bevisudstedende afdeling køber investorerne et antal omsættelige andele/beviser - typisk i stykker af 100 kroner til en bestemt kurs. Afdelinger i en investeringsforening er enten bevisudstedende (også kaldet certifikatudstedende) eller kontoførende.

• Blandede afdelinger

  Blandede afdelinger investerer både i obligationer og aktier ud fra nærmere fastsatte rammer. Fordelen ved afdelingerne er, at investor nyder godt af obligationernes stabilitet og aktiernes mulighed for højere afkast.

• Blue chip

  Amerikansk børsudtryk for toneangivende aktier f.eks. IBM og Coca Cola. I Danmark er aktier som Novo Nordisk og A. P. Møller blue chip-aktier. Fordelen ved at investere i blue chip aktier er, at investor er sikret en god omsættelighed og opmærksomhed omkring papiret.

• Branchebaseret

  Aktieafdelinger, som investerer ud fra et bestemt tema f.eks. i aktier inden for teknologi eller health care.

• Børskurs

  Kursen på aktier, obligationer og investeringsbeviser noteret på en fondsbørs.

• Børspause

  Børspause betyder, at du midlertidigt ikke kan handle et værdipapir - f.eks. investeringsbeviser. Børspause i en afdeling skyldes oftest tekniske eller systemmæssige komplikationer og er ofte ganske kortvarige.
  
  Når en investeringsforening tager det ret store skridt at begære børspause, handler det typisk om at beskytte investorerne. Kursen på investeringsbeviser bliver bestemt ud fra værdien af investeringerne. Og hvis der af den ene eller anden grund er usikkerhed om den værdi, så kan en børspause være løsningen. Sælgere skal ikke sælge deres beviser tilbage til for høje kurser til skade for de tilbageblevne investorer. Og købere skal naturligvis ikke kunne købe investeringsbeviser for billigt i forhold til de reelle værdier. Når der er børspause i en afdeling, kan du hverken købe eller sælge beviser i afdelingen.

• Central information

  Et 3-siders dokument, som indeholder de mest centrale og vigtigste oplysninger om hver enkelt afdeling. Dokumentet er fuldt standardiseret efter en EU-forordning og skal følges af alle europæiske investeringsforeninger, hvilket gør det lettere at sammenligne afdelinger på tværs af investeringsforeninger og landegrænser.
  
  Et nøgleelement i central information er en risikoskala, hvor hver enkelt afdeling skal indplaceres. Risikoskalaen går fra 1 - 7, hvor de mest kursstabile afdelinger får et 1-tal, mens et 7-tal indikerer, at afdelingen svinger betydeligt fra år til år – men omvendt også indebærer bedre afkastmuligheder end afdelinger i den anden ende af skalaen.

• Certifikatudstedende

  I en certifikatudstedende afdeling køber investorerne et antal omsættelige andele/beviser - typisk i stykker af 100 kr. til en bestemt kurs.

• Cirkulerende beviser

  Antallet af beviser i en enkelt afdeling.

• Cykliske aktier

  Selskaber, som typisk klarer sig bedst, når samfundsøkonomien er i vækst, kaldes for cykliske. Det er f.eks. selskaber inden for råstofudvinding, kapitalgodeindustri, byggeri og teknologi. I Danmark er AP Møller-selskaberne, GN Store Nord og DSV eksempler på cykliske selskaber.

• Defensive aktier

  Selskaber, som kan klare sig godt, selvom samfundsøkonomien er præget af lav vækst, kaldes for defensive. Det er f.eks. selskaber inden for finans, forbrugsgoder, medicin og forsyningsvirksomhed. I Danmark er Lundbeck og Novo eksempler på defensive selskaber.

• Denomineret

  Betyder udstedt i. Obligationer denomineret i eksempelvis euro handles i euro.

• Depot

  Et depot er i dag en elektronisk registrering af aktier, obligationer og investeringsbeviser. Du skal have et depot, hvis du vil investere i investeringsbeviser. Depotet oprettes i et pengeinstitut.

• Depotselskab/-bank

  Den bank, som opbevarer de værdipapirer, investeringsforeningen investerer i på investorernes vegne. Depotselskabets rolle er beskrevet i lov om investeringsforeninger m.v. Danske Bank er depotselskab for Danske Invest i Danmark.

• Din købs- og salgskurs

  Din købs- og salgskurs er den seneste kurs, du kan handle fonden til som strakshandel via Danske Bank. Kursen tager ikke højde for dine eventuelle handelsomkostninger. Kursen justeres løbende hen over dagen, dog kun på bankdage. Kursen er typisk ca. 15 minutter forsinket.

• Direkte rente

  Den direkte rente angiver, hvor meget en obligationsinvestor modtager i årlig rente pr. investeret krone. Hvis den nominelle rente f.eks. er 7 pct., og kursen på obligationen er 95, er den direkte rente 7x100 : 95 = 7,37 pct.
  
  Den direkte rente tager ikke højde for eventuelle kursgevinster og giver derfor et dårligt billede af det samlede afkast eller forrentningen.

• Dobbeltprismetode

  Emissionsprisen fastsættes til den indre værdi opgjort på emissionstidspunktet med tillæg af tegningsprovision til finansiel formidler samt et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og valuta. 
  
  Indløsningsprisen fastsættes til den indre værdi opgjort på indløsningstidspunktet efter samme principper, som anvendes i årsrapporten, med fradrag af et beløb til dækning af udgifter ved salg af værdipapirer og valuta.

• Dow Jones

  Indeks for aktier på fondsbørsen i New York. Omfatter kun 30 aktier, men opfattes alligevel som et af de toneangivende aktieindeks i USA.

• EFAMA

  Investeringsforeningernes europæiske brancheorganisation. Læs mere på www.efama.org.
  

• ESG Inside

  Fælles for fonde med mærkningen "ESG Inside" er, at de arbejder indenfor rammerne af Danske Invests politik for bæredygtige investeringer og bl.a. afholder sig fra at investere i selskaber, der baserer indtjeningen på kul, tjæresand, kontroversielle våben og/eller tobak. 

• ESG Integrated

  Fælles for fonde med mærkningen "Integrated" er, at de er aktivt forvaltede af et team af porteføljerådgivere, der arbejder med bæredygtighed som en integreret og systematisk del af investeringsprocessen.

• ESG Restricted

  Fælles for fonde med mærkningen "Restricted" er, at de afholder sig fra at investere i en række selskaber eller lande på baggrund af specifikke restriktioner, der rækker ud over Danske Invests politik for bæredygtige investeringer, som tæller tjæresand, kul, tobak eller kontroversielle våben.

• ESG Thematic

  Fælles for alle fonde med mærkningen "Thematic" er, at fonden er målrettet mod specifikke bæredygtighedstemaer og -løsninger som f.eks. klima, vand, eller cirkulær økonomi.

• Effektiv rente

  Udtrykker det samlede forventede afkast af en obligationsinvestering. Den effektive rente inkluderer de løbende rentebetalinger og geninvesteringerne af disse samt eventuelle kursavancer eller tab ved udtrækninger og udløb. Den effektive rente tager ikke højde for skat eller afgift. Denne effektive rente på investeringerne må ikke tages som udtryk for det forventede afkast fra afdelingen. Det skyldes, at vi løbende justerer investeringerne ud fra vores forventninger til markederne, at renteniveauet i samfundet hele tiden ændrer sig, samt at der er en række omkostninger forbundet med at administrere afdelingen.

• Emerging markets

  Fællesbetegnelse for lande, hvor økonomierne er på vej til at udvikle sig til markeds-økonomier efter vestlig standard. Omfatter lande som Rusland, Brasilien og Malaysia. »Nye markeder« er en anden betegnelse for emerging markets.

• Emission

  Udstedelse af investeringsforeningsandele, obligationer og aktier. Betegnelsen benyttes både i forbindelse med udstedelse af fondsaktier og i forbindelse med nytegning.

• Emissionskurs

  Emissionskursen er den indre værdi tillagt emissionstillæg. Tillægget dækker udgifter til køb af værdipapirer og valuta samt tegningsprovision til finansielle formidlere. Nye afdelinger i en investeringsforening introduceres altid til emissionskurs.

• Emissionstillæg

  Nye beviser i en afdeling i en investeringsforening sælges til emissionskurs - det vil sige den indre værdi + et emissionstillæg. Emissionstillægget dækker blandt andet udgifter til køb af værdipapirer og valuta samt tegningsprovision til finansielle formidlere. Tillæggets størrelse varierer fra afdeling til afdeling afhængig af, hvad det koster at købe de underliggende papirer. Typisk har danske obligationsafdelinger de laveste tillæg, mens afdelinger med udenlandske aktier og high yield obligationer generelt har de højeste tillæg.

• Erhvervsobligationer/Virksomhedsobligationer

  Obligationer udstedt af en erhvervsvirksomhed. Obligationerne kan være et alternativ til, at selskabet udsteder aktier eller optager et lån i en bank.

• Ex kupon

  "Betyder uden udbytte." Fra januar og frem til forårets generalforsamling kan nye og eksisterende investorer købe beviser i en række af investeringsforeningernes obligationsbaserede afdelinger og i visse aktieafdelinger uden udbyttet (kuponen) for det foregående år.
  Dette udbytte er ellers indeholdt i kursen på beviserne frem til generalforsamlingen, hvor investorerne får det udbetalt. Ved at købe beviserne ex kupon undgår investor at betale for et udbytte, der udbetales som skattepligtig indkomst kort tid efter.
  Investor betaler altså mindre for ex kupon-beviserne. Til gengæld går der også længere tid, før han/hun får det første kontante udbytte af sin investering.
  Beviserne anbefales især til investorer, der investerer almindelig opsparing.

• Fed Funds

  Interbankrenten i USA - altså den rente, de amerikanske banker betaler for at låne af hinanden.

• Feederinstitut

  Et feederinstitut er en UCITS eller afdeling af en UCITS, som har tilladelse til at investere mindst 85 % af sin formue i en anden UCITS (kaldet masterinstituttet).

• Finanstilsynet

  Offentlig instans under Økonomiministeriet, som fører tilsyn med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsforeninger m.v. Se www.finanstilsynet.dk

• Fonde der fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika (artikel 8)

  Denne type af fonde fremmer miljømæssige (E) og/eller sociale (S) forhold samt sikrer god ledelsespraksis (G). Afhængig af fondens investeringsstrategi kan dette ske via screening, eksklusion, inklusion og aktivt ejerskab. Fondene kan investere delvist i bæredygtige investeringer, men de har ikke bæredygtige investeringer som deres mål. 
  Fonde, der fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika, er underlagt oplysningskrav i artikel 8 i EU's forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

• Fonde med et bæredygtigt investeringsmål (artikel 9)

  Fonde med et bæredygtigt investeringsmål investerer i økonomiske aktiviteter, som bidrager til et bæredygtigt mål. Det kan være reduktion af CO2, biodiversitet, cirkulær økonomi eller andre af FN’s verdensmål. Fondene kan også investere i økonomiske aktiviteter, som bidrager til et socialt mål som for eksempel arbejdsforhold, social integration, menneskelig kapital eller andre af FN’s sociale mål. Derudover må disse fonde ikke gøre væsentlig skade på andre bæredygtige mål.
  
  Vores fonde med et bæredygtigt investeringsmål opfylder artikel 9 i EU’s ’Forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger’.

• Fondsaktieemission

  En del af et aktieselskabs reserver omdannes til aktiekapital og fordeles blandt de hidtidige aktionærer i forhold til deres eksisterende aktiebeholdning.

• Formidlingshonorar

  Formidlingshonoraret er betalingen for, at investorerne får rådgivning om beviserne hos foreningens distributionskanaler. Rådgivningen - typisk i banken - er med til at sikre, at investorerne får den rigtige individuelle sammensætning af beviser - ud fra risikoprofil, skatteforhold, investeringshorisont m.v.
  
  Formidlingshonoraret er en del af de årlige administrationsomkostninger. Beløbene opgjort i kroner indgår i foreningens årsrapport under betegnelsen "Markedsføringsomkostninger".

• Forvaltningsafdeling

  En forvaltningsafdeling er en funktion i et pengeinstitut, som er godkendt af justitsministeriet til at opbevare og eventuelt pleje båndlagte midler. Det kan f.eks. være tilhørende umyndige eller personer under værgemål, myndiges båndlagte midler samt midler tilhørende fonde og legater. Disse midler kan efter nærmere regler investeres i investeringsbeviser.

• Franko kurtage

  Franko betyder uden handelsomkostninger. Når nye afdelinger introduceres, tilbydes disse franko kurtage, dvs. uden handelsomkostninger i tegningsperioden. Der er dog et mindre gebyr pr. handel til Værdipapircentralen (beløbet kan variere fra bank til bank).

• Funds of funds

  Funds of funds er en investeringsforening, som primært investerer i andre investeringsforeninger. Funds of funds eksisterer primært i udlandet, da funds of funds skattemæssigt endnu ikke er attraktivt i Danmark.

• Futures

  En future er en standardiseret bindende aftale om på et fremtidigt tidspunkt at købe eller sælge en aftalt mængde af et underliggende aktiv - f.eks. en obligation eller en aktie. En future handles i markedet - f.eks. på en børs.

• G/T

  En forkortelse for gevinst/tab. Samlet G/T (gevinst/tab) angiver gevinst/tab, som depotet alt i alt har givet i form af kursgevinst, udbetalte udbytter og realiseret gevinst/tab. Tallet vedrører således både eksisterende og solgte beviser. Realiseret G/T er den samlede gevinst eller tab efter, at beviserne er realiseret, dvs. solgt.

• Gearing

  Gearing betyder at låne til at investere for. Det øger risikoen ganske betydeligt, fordi lånet jo altid skal betales tilbage - uanset hvordan investeringsmarkederne arter sig.

• Generalforsamling

  Den øverst besluttende myndighed i f.eks. et aktieselskab eller en investeringsforening. På generalforsamlingen gennemgås beretningen og regnskabet, ligesom udbyttesatserne skal vedtages formelt.

• Geninvestering af udbytter

  Du kan tilmelde dig en ordning, hvor dele af eller hele udbyttet automatisk geninvesteres i samme afdeling(er) i stedet for at blive udbetalt. Automatisk geninvestering er en nem og billig måde, du kan geninvestere dit udbytte fra en investeringsforeningsafdeling på, hvis udbyttet efter udbytteskat overstiger kr. 1.000. Udbytte fra tilmeldte investeringsforeningsafdelinger bliver geninvesteret automatisk, når du har underskrevet en aftale med banken. Ordningen gælder både personer og virksomheder.

• Gennemsnitsmetoden

  Beregningsmetode, der benyttes ved opgørelse af anskaffelsessum ved salg af visse beviser. Solgte beviser, som stammer fra en beholdning, der ikke er købt på én gang, optages ved beregningen af avance/tab til en kursværdi, som beregnes ved at dividere den samlede anskaffelsessum for alle investeringsbeviser med antallet af beviser.
  
  De først købte investeringsbeviser betragtes som solgt først.

• Geografisk baseret

  Afdelinger, som investerer i et eller flere specifikke geografiske områder - eksempelvis japanske aktier eller europæiske aktier.

• Handelsomkostninger

  Betegnelsen dækker investorernes omkostninger ved at købe og sælge beviser i foreningen. Beløbet står på handelsnotaen fra banken.

• Hedge funds

  Hedge Funds eller på dansk hedgefond eller hedgeforening hører overordnet til i gruppen af alternative investeringer, som ud over hedge funds omfatter fast ejendom og private equity - altså investering i unoterede aktier. Hedge funds er bl.a. som følge af skattereglerne endnu ikke særligt udbredte i Danmark.
  
  Hedge funds minder på mange måder om investeringsforeninger. De arbejder også ud fra en filosofi om risikospredning. Der er dog en række forskelle. Nogle hedge funds investerer i aktiver, som ikke er mulige for investeringsforeninger: Herunder valuta og råvarer. Men mange investerer i obligationer og aktier, ligesom investeringsforeningerne gør. Mange hedge funds - men ikke alle - anvender desuden gearing (lånekapital) i deres investeringsstrategi. Og hvor investeringsforeninger kun kan tjene penge, når markederne stiger, så kan hedge funds også tjene penge, når markederne falder. Det skyldes, at hedge funds kan anvende en række særlige finansielle instrumenter - også som led i andet end risikoafdækning.

• High Yield

  Obligationsudstedernes kreditværdighed inddeles i to hovedgrupper: High Yield og Investment Grade. High Yield-obligationer har den dårligste kreditvurdering af de internationale kreditvurderingsinstitutter. En High Yield-obligation er en obligation, der har fået tildelt ratingen Ba1 eller lavere hos Moody's og BB+ eller lavere hos Standard & Poors.

• Honorar for porteføljerådgivning

  Honorar for porteføljerådgivning er det beløb, afdelingen betaler til porteføljerådgiverne for at få rådgivning om enkeltinvesteringerne. Honoraret er en del af de årlige administrationsomkostninger.

• Horisontafkast

  Når renten stiger i samfundet, så falder kursen på obligationer - og dermed også investors afkast. Modsat ved rentefald. Så får investor en kursgevinst oven i den løbende renteindtægt. Horisont-afkastet viser, hvad afkastet af en obligationsportefølje - fx en afdeling af en investeringsforening - kan blive, når renten stiger eller falder.
  Horisontafkastene her på hjemmesiden er angivet før omkostninger.

• Højrentelande

  Fælles betegnelse for de mere ustabile obligationsmarkeder i Latinamerika, Fjernøsten og Østeuropa. Her er renten på obligationer typisk meget højere end i f.eks. Danmark og Europa, men risikoen er også noget højere. Derfor er det vigtigt at have en god risikospredning, når man investerer i obligationer fra højrentelandene.

• Indeksbaseret

  Afdelinger, hvor investeringerne er sammensat, så de ligger tæt op ad et eller flere markeder. Derved har investor meget stor sikkerhed for, at afdelingens afkast vil svare til markedsudviklingen. Afdelingernes afkast vil dog typisk være en smule lavere end udviklingen i det valgte indeks. Det skyldes omkostningerne i afdelingerne.
  
  Indeksbaserede afdelinger kaldes også passivt styrede afdelinger. Modstykket til indeksbasering er aktivt styrede afdelinger.

• Indeksobligationer

  Ved indeksobligationer er usikkerheden om inflationsudviklingen fjernet, idet værdien af obligationerne løbende justeres med inflationen.

• Indirekte omkostninger

  De direkte omkostninger er omkostninger, der fremgår af en handelsnota. Det er typisk  kurtage, skat og depottransaktionsomkostninger. Dette er faktiske handelsomkostninger.
   
  De indirekte omkostninger består typisk af det estimerede kurstab (spread), du har imod dig, når du handler. Dette er estimerede handelsomkostninger.
  
  De indirekte omkostninger nævnt i forbindelse med ÅOP er beregnet som de estimerede totale handelsomkostninger fratrukket afdelingens handelsomkostninger, der allerede indgår i ÅOP.

• Indløsningsfradrag

  Når en investor sælger (indløser) sine beviser, trækkes der et indløsningsfradrag fra i indre værdi. Dette fradrag dækker foreningens omkostninger ved, at en investor sælger sine beviser. Det er altså den enkelte investor, der betaler de omkostninger, der er forbundet med at »melde sig ud«. Indløsningsfradraget varierer fra afdeling til afdeling - afhængigt af omkostningerne ved at sælge de underliggende værdipapirer og valuta. Danske obligationsafdelinger har typisk de laveste fradrag, mens afdelinger med udenlandske aktier og high yield obligationer generelt har de højeste fradrag.
  Se også »Indløsningskurs«.

• Indløsningsgaranti

  Investorerne kan altid sælge deres beviser tilbage til foreningen til indløsningskurs. I praksis vil foreningernes depotselskab altid stå for en eventuel indløsning (salg).
  

• Indløsningskurs

  Indløsningskursen er den indre værdi fratrukket indløsningsfradrag (max. 1 pct.), og dækker foreningens omkostninger til indløsning af beviser m.v. Fradraget sikrer, at investorer, der »melder sig ud«, bl.a. selv betaler de omkostninger, der er forbundet hermed.
  
  Lov om investeringsforeninger m.v. sikrer investorerne en indløsningsret til indløsningskursen - i princippet uanset om alle investorer i en afdeling skulle finde på at sælge beviserne tilbage samme dag.
  
  Indløsningsfradraget varierer fra afdeling til afdeling. Helt afhængig af omkostningerne ved at sælge de underliggende værdipapirer og valuta. Danske obligationsafdelinger har de laveste fradrag, mens afdelinger med udenlandske aktier og high yield obligationer generelt har de højeste fradrag.

• Indre værdi

  Den regnskabsmæssige værdi af et bevis i en afdeling af en investeringsforening. Den indre værdi beregnes ved at opgøre kursværdien af alle afdelingens investeringer og dividere med antallet af udstedte beviser.
  Udenlandske værdipapirer omregnes til danske kroner efter dagens valutakurs. Den indre værdi beregnes flere gange dagligt og skal for børsnoterede afdelinger oplyses til Nasdaq OMX Copenhagen.

• Indtrædelsesomkostning

  Engangsomkostninger før eller efter investering. Det beløb udtrykt i procent, der p.t. maksimalt kan fratrækkes, før midlerne investeres. Kaldes også "emissionstillæg".

• Information ratio

  Et matematisk udtryk for forholdet mellem merafkastet og risikoen af en investeringsportefølje i forhold til et benchmark. Nøgletallet udtrykker, hvor meget merafkast en investor har opnået ved at påtage sig en given risiko i forhold til benchmark. Jo højere Information Ratio er, desto bedre har investeringen været i forhold til markedsafkastet og risikoen. Er information ratio positiv, har afdelingen klaret sig bedre end benchmark.

• Institutionelle investorer

  Pensionskasser, fonde, forsikringsselskaber m.v. Disse professionelle investorer er også kunder i investeringsforeningerne.

• Investering Danmark

  Investering Danmark er brancheforening for udbydere af investeringsfonde og kapitalforvaltning, og interessevaretagelsen sker i regi af Finans Danmark.
  
  Investeringsfondsbranchen blev stiftet i 1984 under navnet "Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation". I 1997 skiftede foreningen navn til "InvesteringsForeningsRådet" – og i april 2014 kom navneskiftet til "Investeringsfondsbranchen". I 2017 valgte Investeringsfondsbranchen og Finans Danmark at samle kræfterne. I den forbindelse skiftede Investeringsfondsbranchen navn til det nuværende Investering Danmark.
  
  Amaliegade 7
  1256 København K
  Tlf. 3370 1000
  www.finansdanmark.dk

• Investeringsbevis

  Investorernes bevis på ejerskabet i foreningen. Du får dog ikke beviset i hånden, når du køber. Dine investeringsbeviser registreres i stedet elektronisk i Værdipapircentralen som andre danske værdipapirer.
  
  Et investeringsbevis hedder også en investeringsforeningsandel eller bare en andel. I daglig tale bruges dog investeringsbevis.

• Investeringsforening

  En investeringsforening er en forening, som modtager penge fra en kreds af investorer, og herefter investerer pengene i mange forskellige værdipapirer efter regler fastsat i lov om investeringsforeninger m.v. Investeringsforeningen skal sikre investorerne en god risikospredning af deres værdipapiropsparing og er et alternativ til at investere direkte i værdipapirer, f.eks. aktier og obligationer.

• Investeringsforvaltningsselskab

  I de fleste investeringsforeninger er den daglige administration lagt i hænderne på et investeringsforvaltningsselskab - der er underlagt Lov om Finansiel Virksomhed.

• Investeringshorisont

  Den periode der går, fra du har investeret din opsparing, til du ønsker at bruge det investerede beløb.

• Investeringspolitik

  Hver afdeling i investeringsforeningen har en investeringspolitik, som blandt andet beskriver afdelingens benchmark, valutastrategi og investeringsområde.

• Investeringsprofil

  Før du investerer i værdipapirer, bør du få defineret din investeringsprofil. Det indebærer blandt andet, at du tager stilling til din investeringshorisont, risikovillighed, skatteforhold og formålet med opsparingen. Kontakt din bankrådgiver for at høre nærmere.

• Investeringsstil

  Investeringsstil er normalt et udtryk for den grundlæggende måde, investeringerne udvælges i den enkelte afdeling. Normalt skelnes mellem aktivt styrede afdelinger og indeksbaserede afdelinger.

• Investment Grade

  Obligationsudstedernes kreditværdighed inddeles i to hovedgrupper: Investment Grade og High Yield. Investment Grade-obligationerne har den bedste kreditvurdering af de internationale kreditvurderingsinstitutter. En Investment Grade-obligation har ratingen Baa3 eller højere hos Moody's og BBB- eller højere hos Standard & Poors.

• KID

  KID (Key Information Document) er den engelske betegnelse for Central nformation, som er et 3-siders dokument, som indeholder de mest centrale og vigtigste oplysninger om hver enkelt afdeling. Dokumentet er fuldt standardiseret og er en konsekvens af et EU-forordning.

• Kapitalindkomst

  Indkomstkategori, hvor skattesatsen afhænger af skatteyderens indkomst- og formueforhold samt bopælskommune.

• Klasser

  En afdeling kan opdeles i klasser. Klasserne kan variere i udstedelsesvaluta, prismetode og på omkostninger.

• Kontoførende investeringsforening

  I kontoførende afdelinger har hver investor en konto i foreningen/afdelingen. Afdelinger i en investeringsforening er enten certifikatudstedende eller kontoførende. Kontoførende bruges alene til institutionelle investorer.

• Korrelation

  Et matematisk udtryk for, hvor meget to værdipapirer svinger i takt. Jo mere en stigning på eksempelvis ét marked følges af en stigning på et andet, desto større er korrelationen. Søger man den mest stabile investering, bør man generelt sammensætte sin portefølje af investeringer, hvor korrelationen er lille.

• Korrelationskoefficient

  Korrelationskoefficienten fortæller, hvor meget de enkelte afdelinger svinger i takt eller utakt. Jo højere korrelationskoefficienten er - desto mere har afdelingerne udviklet sig parallelt.
  
  To afdelinger med danske obligationer vil typisk have en høj korrelationskoefficient (tæt på 1). Omvendt vil en dansk obligationsafdeling og en afdeling med f.eks. biotek-aktier ofte svinge meget lidt sammen - måske lige frem modsat. Så er korrelationskoefficienten negativ. Ydergrænserne for korrelationskoefficienten er henholdsvis +1 og -1.
  
  Teknisk set måler korrelationskoefficienten graden af lineær samvariation.
  
  Der er normalt en god ide at fordele sin opsparing over flere forskellige afdelinger i investeringsforeningen. Det skyldes, at aktier og obligationer ofte udvikler sig forskelligt. Og ved både at købe investeringsbeviser med aktier og obligationer, så opnår du en bedre risikospredning og mulighed for et bedre afkast.
  

• Kreditobligation

  Obligation, hvor der er en potentiel risiko for, at udstederen ikke kan holde sine betalingsforpligtelser over for obligationsinvestor/-ejer. Kreditobligationer er en fælles betegnelse for obligationer udstedt af virksomheder, realkreditinstitutter og internationale institutioner - altså i princippet alt andet end statsobligationer.
  
  Danske realkreditobligationer er eksempler på kreditobligationer. Kreditobligationer giver typisk investor en højere rente end statsobligationer fra samme lande, fordi risikoen er lidt højere. Denne risiko vurderes løbende af de internationale kreditvurderingsinstitutter som Moody's og Standard & Poor's Corp.

• Kreditpræmie

  Den merrente, som investorerne får på virksomhedsobligationer og Emerging Markets-obligationer i forhold til renten på traditionelle, sikre statsobligationer i samme valuta.

• Kreditrisiko

  Kreditrisikoen er risikoen for, at en obligationsudsteder ikke kan betale sin gæld eller får nedjusteret sin kreditværdighed. Den risiko varierer fra obligation til obligation. Nogle er meget sikre - andre mere usikre.
  
  Obligationernes rating fortæller, hvor sikker den enkelte obligation er. Ratingen uddeles af ratingbureauer, som er eksperter i at vurdere obligationer og overvåge udstedernes kreditværdighed.
  
  I danske obligationsafdelinger er kreditrisikoen normalt lav, fordi de har store dele af formuen placeret i solide statsobligationer. I afdelinger, der investerer i erhvervsobligationer eller statsobligationer fra f.eks. Latinamerika er kreditrisikoen normalt højere. I nogle afdelingers investeringspolitikker er der defineret grænser for, hvor usikre obligationer, vi ønsker at købe. Derved holder vi risikoen nede.
  

• Kreditspænd

  Udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid.

• Kreditvurdering

  Ratingbureauerne (f.eks. Moody's og Standard & Poor's) vurderer obligationsudstedernes evne til at tilbagebetale gæld. En god kreditvurdering (eller rating) betyder, at ratingbureauerne har stor tiltro til udstederens betalingsevne. Jo bedre rating eller kreditvurdering, des bedre vurderes udstederens betalingsevne.

• Kurs

  Den pris værdipapirer handles til.

• Kursgevinst/tab

  Forskellen mellem salgsværdien og købsværdien af et værdipapir.
  

• Kurtage

  Omkostninger ved køb og salg af værdipapirer.

• Lagerbeskatning

  Lagerbeskatningsprincippet består i, at årets gevinst eller tab - hvad enten det er fremkommet ved salg eller blot formueændring - skal opgøres og påføres selvangivelsen. Årets urealiserede avancer beskattes året efter.
  
  Hvis der er realiseret investeringsbeviser i løbet af året, bliver eventuelle avancer beskattet i realisationsåret. Det er skatteyderen selv, der skal opgøre avancer og tab - både fra salg og formuebevægelser - og skrive disse på selvangivelsen.
  Se også Lagerprincippet.

• Lagerprincippet

  Beregningsmetode, der medfører, at såvel realiserede som urealiserede avancer og tab skal regnes med i grundlaget for beregning af skat. Metoden benyttes i forbindelse med pensionsopsparing og gælder både for børsnoterede og ikke-børsnoterede investeringsbeviser.
  
  Metoden anvendes ved beregning af pensionsafkastskatten og ved beregning af indtægter fra investering i akkumulerende afdelinger.

• Landerisiko

  Landerisikoen er den risiko, der knytter sig til et enkelt land. Mange vil f.eks. mene, at der er mere risikabelt at investere i Brasilien end i Danmark - blandt andet fordi Brasilien anses for at være at være mindre politisk stabilt end Danmark. En anden landerisiko kan f.eks. knytte sig til, at ikke alle værdipapirmarkeder er lige regulerede. 
  
  Landerisikoen i den enkelte afdeling afhænger også af antallet af lande, der er med i porteføljen. Jo færre lande, des større landerisiko er alt andet lige.

• Likvide midler

  Den del af foreningens formue, som ikke er investeret i værdipapirer, men står på en konto i depotselskabet.

• Lov om investeringsforeninger m.v.

  Den danske lovgivning, som regulerer foreningernes virksomhed. Foreningerne er også underlagt et særligt EU-direktiv - det såkaldte UCITS-direktiv.

• Løbende administrationsomkostninger

  Omkostninger afholdt af afdelingen (fonden) i løbet af et år.
  
  De omkostninger, du betaler, bliver brugt til at dække afdelingens udgifter, herunder udgifter til evt.  markedsføring og distribution. Omkostningerne reducerer dit mulige afkast. De løbende administrationsomkostninger er baseret på det foregående års udgifter. Beløbet kan ændre sig fra år til år.
  
  Foreningens omkostninger ved at drive virksomheden. Nogle af administrationsomkostningerne går til at dække administrationshonorarer og fællesomkostninger. Andre omkostninger dækker betalingen for ydelser, vi køber uden for huset - f.eks. honorar for porteføljeforvaltning og -rådgivning samt evt. formidlingsprovision. Administrationsomkostningerne er specificeret i foreningens årsrapport.
  
   

• Løbetid

  Enhver obligation har en løbetid. Den udtrykker, hvornår obligationsejeren med sikkerhed vil modtage det sidste afdrag/rente. 

• Management-honorar

  Management-honorar betales til investeringsforeningerne. Det dækker betalingen for ydelser, der købes af foreningen, fx honorar for porteføljeforvaltning og porteføljerådgivning samt i nogle tilfælde formidlingshonorar. Management-honoraret er allerede trukket fra i afkastet på investeringen, da den er inkluderet i de løbende administrationsomkostninger.

• Markedsindeks

  Et markedsindeks udtrykker den gennemsnitlige udvikling på et aktie- eller obligationsmarked. Bag et markedsindeks ligger kursudviklingen på en masse forskellige aktier eller obligationer. Morgan Stanleys verdensaktieindeks, som viser kursudviklingen på mere end 1.000 aktier fra USA, Japan, Europa m.v., er eksempelvis en meget benyttet målestok for afkastet på alle verdens aktiemarkeder. Markedsindeks kan være vægtet på forskellig måde. Normalt sættes indekset sammen ud fra markedsværdier, men der er f.eks. også indeks, der er sat sammen ud fra den økonomiske aktivitet i samfundet (BNP-vægtede).

• Markedsrisiko

  Markedsrisikoen er den risiko, der knytter sig til hele aktiemarkedet eller hele obligationsmarkedet. Hvis hele aktiemarkedet eller obligationsmarkedet falder, kan selv den dygtigste investeringsforening ikke undgå at blive ramt. Risikospredningen i foreningen har kun lille effekt, hvis hele markedet falder.
  
  Aktier stiger typisk i en periode med optimisme og tiltro til økonomien. Hvis vi omvendt forventer en afmatning i økonomien, kan vi reducere lidt af markedsrisikoen ved at købe aktier, som er mindre afhængige af den økonomiske udvikling. Obligationer er ofte den bedste investering i usikre tider. Forventer vi rentestigninger, kan vi reducere obligationsafdelingernes samlede rentefølsomhed.

• Market maker

  En markedsdeltager, som løbende stiller forpligtende købs- og salgspriser i et værdipapir. Investeringsforeningernes depotselskaber har ofte rollen som market maker på de beviser, foreningen udsteder.

• Master feeder fund

  Kendetegnet for en master-feeder struktur er, at en feeder-investeringsforening investerer alle eller næsten alle sine aktiver i en anden investeringsforening, den såkaldte master. "Masteren" står for porteføljeplejen.

• Masterinstitut

  Et masterinstitut er en UCITS, som har mindst et feederinstitut blandt sine deltagere og ikke selv er et feederinstitut og ikke investerer i et feederinstitut.

• Merafkast

  Er afkastet af en portefølje f.eks. en afdeling i Danske Invest minus ændringen i det benchmark, den holdes op imod. Er merafkast positivt, har afdelingen givet et bedre afkast end benchmark.

• MiFID

  MiFID er et EU-regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. november 2007. Direktivet (Markets in Financial Instruments Directive) definerer, hvordan blandt andet pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglere og uafhængige investeringsrådgivere skal rådgive og behandle kunder i forbindelse med ydelser, der vedrører handel med værdipapirer. Når du handler investeringsbeviser hos dit pengeinstitut, er rådgivningen således omfattet af MiFID-reglerne.

• Mid cap-aktier

  Mid cap og small cap er ikke et klart defineret begreb på de finansielle markeder. Typisk er de en funktion af børsen, størrelsen på de andre aktier på børsen samt størrelsen af de mindste aktier i børsens blue chip index eksempelvis OMXC20.
  
  Typisk har small cap aktier en markedsværdi på under 1 - 2 mia. USD, mid cap aktier typisk en markedsværdi på under 10-15 mia. USD og over 1-2 mia. USD og large cap aktier en markedsværdi, der er højere end 10-15 mia USD.
   

• Money market funds

  Læs mere under pengemarkedsforeninger

• Moody's

  Amerikansk kreditvurderingsbureau, der kreditvurderer virksomheder og andre obligationsudstedere. Kreditværdigheden klassificeres ved tildeling af en rating, hvor Aaa er bedst, Aa næstbedst etc. D er den dårligste rating.

• Morgan Stanley Capital International (MSCI)

  Internationalt finanshus, som bl.a. beregner en række meget anerkendte markedsindeks for aktier. Læs mere på http://www.msci.com
  
  Vi bruger Morgan Stanleys aktieindeks som sammenligningsgrundlag (benchmark) i mange af vores afdelinger.

• Morningstar

  Morningstar er et internationalt anerkendt ratingbureau, som er specialister i at rate - det vil sige vurdere - investeringsforeninger i forhold til hinanden.
  
  Morningstar tildeler hver måned alle afdelinger (fonde) en til fem stjerner. De danske afdelinger bliver rated mod europæiske afdelinger i samme kategori. Jo flere stjerner - desto bedre et afkast har afdelingen givet i forhold til tilsvarende europæiske afdelinger i kategorien gennem de seneste tre, fem og 10 år, når man også tager højde for risikoen og omkostningerne.
  
  Vi viser Morningstars stjerner på både vores danske og udenlandske websites under de enkelte afdelinger (fonde). Du bør ikke alene basere dine investeringer på Morningstars stjerner, da historiske afkast ikke er garanti for fremtidige. Stjernerne kan benyttes som et supplement, når du vælger mellem de enkelte afdelinger, men du bør altid sammensætte en investering, som matcher din risikoprofil, tidshorisont, skatteforhold m.v.
  
  Læs mere på
  
  www.morningstar.dk

• Morningstar Sustainability Rating

  Morningstar Sustainability Rating viser de enkelte fondes etiske og ansvarlige investeringsprofil, som går under betegnelsen ESG – Environmental, Social & Governance.
  
  Morningstar Sustainability Rating er et mål for, i hvor høj grad selskaber i en fond indarbejder ESG i deres forretningsmodel og processer. Ratingen tildeles fonde inden for Morningstar-kategorierne og kan derfor anvendes til at sammenligne graden af ESG i fonde med samme investeringsfokus.
  
  De enkelte fonde tildeles 1-5 globusser. Jo flere globusser, jo bedre er ESG-profilen. Læs mere om metoderne bag ratingberegningerne på www.morningstar.dk
  
  Morningstar er et internationalt anerkendt ratingbureau, som er specialister i at rate investeringsforeninger i forhold til hinanden.
   

• Navnenotering

  Betyder, at investorens beviser noteres på navn i den enkelte investeringsforening. I nogle foreninger er navnenoteringen en forudsætning for at kunne stemme på generalforsamlingen.

• Nikkei

  Toneangivende indeks på fondsbørsen i Tokyo. Omfatter 225 aktier i alle brancher.

• Nominel rente

  Den rente, som en obligation lyder på. Da obligationer eksisterede som fysiske enheder, talte man om den nominelle rente som den påtrykte rente. Kaldes også pålydende rente. Den nominelle rente udbetales til investor én til flere gange om året.
  

• Nye markeder

  Læs mere under "emerging markets".

• Obligation

  En obligation er et værdipapir, som forpligter udstederen til at betale en rente til obligationsejeren én eller flere gange om året. De almindeligste obligationer er statsobligationer, realkreditobligationer og erhvervsobligationer. I en investeringsforening kaldes afdelinger, som investerer i obligationer, for obligationsbaserede.
  
  Obligationer kan udstedes med forskellige lånetyper. De mest almindelige lånetyper er: Stående lån, serielån og annuitetslån. Et stående lån er et lån, hvor ydelsen kun består af renter. Først når det stående lån udløber skal hele gælden betales.
  
  Et serielån er et lån, hvor der betales lige store afdrag i lånets løbetid. Et annuitetslån er et lån, hvor ydelsen er ens hele lånets løbetid. I starten består ydelsen hovedsagelig af renter, men efterhånden som lånet afvikles, bliver afdragsdelen større.
  
  Den hidtidige erfaring har vist, at obligationer over en længere periode giver et lavere afkast end aktier. Til gengæld er obligationer mere kursstabile.

• Obligationsindeks

  Måler det gennemsnitlige afkast på et eller flere obligationsmarkeder. Afkastet opgøres som den samlede værdiudvikling af renter, udtrækninger og kursudvikling.

• Observationsliste

  Københavns observationsliste er en liste, hvortil aktier eller obligationer overføres, når der fremkommer oplysninger om et selskab, der skaber usikkerhed om aktiens/obligationens prisdannelse. En overførsel til observationslisten bliver derfor af mange investorer betragtet som et advarselstegn om, at ikke alle informationer om investering i selskabet er tilgængelige.

• Officiel afkaststatistik

  De danske investeringsforeninger offentliggør via brancheforeningen Investering Danmark jævnligt en fælles afkaststatistik over resultaterne 1, 3, 5, 7 og 10 år tilbage i tiden.
  
  Se mere på www.finansdanmark.dk

• Omsætningshastighed

  Nøgletal som viser, hvor mange gange afdelingens beholdning af aktier eller obligationer er omsat ved porteføljepleje i løbet af året. Opgøres i antal gange pr. år. Ved porteføljepleje forstås handler, som skyldes omlægning af beholdningen - eksempelvis i forbindelse med ændringer i strategien. Køb og salg i forbindelse med eksempelvis emissioner og indløsninger regnes derfor ikke med i dette nøgletal.

• Option

  En option er en kontrakt, der giver ejeren (køberen) retten, men ikke pligten, til at købe eller sælge et aktiv på et bestemt fremtidigt tidspunkt til en aftalt kurs. Der er to typer optioner: 1) Call option, som giver ret til at købe 2) Put option, som giver ret til at sælge.

• Overvægt

  Når en investeringsforening investerer formuen i den enkelte afdeling, tager den oftest udgangspunkt i indekset eller benchmark på det enkelte marked. Hvis investeringsforeningen har særligt positive forventninger til et enkelt land, vil investeringerne blive overvægtet her.
  
  Hvis en afdeling har overvægt et sted, har den selvsagt undervægt et andet sted. Over- og undervægte kan f.eks. omfatte lande, sektorer, regioner, selskaber, obligationstyper og valutaer.

• Passivt styrede afdelinger

  Afdelinger, hvor investeringerne sættes sammen, så afdelingens afkast følger udviklingen i et bestemt aktie- eller obligationsindeks tæt. Kaldes også for indekserede afdelinger. Indekset kan være vægtet efter den økonomiske aktivitet i det enkelte land (BNP-vægt) eller efter værdien af de børsnoterede papirer i det enkelte land (kapitalvægt).

• Pensionsopsparing

  Skattebegunstiget opsparing via pengeinstitut, pensionskasse, forsikringsselskab m.v. Pensionsopsparing adskiller sig fra almindelig opsparing ved, at afkastet fra opsparingen beskattes efter særlige regler, ligesom opsparingen typisk er bundet i en længere årrække.
  
  Eksempler på pensionsopsparing er de penge, du kan have stående på en kapitalpension, ratepension eller selvpension. Penge fra en pensionsopsparing kan investeres i investeringsbeviser, aktier og obligationer efter nærmere regler.

• Performance

  I årsrapporten anvendes begrebet til at angive en afdelings afkast i forhold til udviklingen i dens benchmark. En god performance eller mer-performance betyder altså, at afdelingen har gjort det bedre end sit benchmark.

• Portefølje

  En beholdning af værdipapirer. Hver afdeling i foreningen har en portefølje. Den enkelte investor, som køber aktier, obligationer og investeringsbeviser, har også en portefølje.

• Porteføljepleje

  Betyder i investeringsverden daglig pleje af en værdipapirportefølje. Porteføljeplejen er et vigtigt element i den service, investorerne får ved at investere gennem en investeringsforening.
  
  Porteføljeplejen hos Danske Invest Management A/S, som blandt andet administrerer Danske Invest, består af fem elementer:
  
  1) vi skal fastlægge rammer og retningslinjer for hver afdeling i form af investeringspolitikker,
  2) vi skal udvælge den porteføljerådgiver, der bedst kan rådgive os i den enkelte afdeling,
  3) vi skal tage stilling til rådgivernes forslag om køb og salg af værdipapirer,
  4) vi skal følge tæt op på afkastudviklingen og rådgivning,
  5) vi skal justere produktudbuddet, så investorerne hele tiden har nogle tidssvarende afdelinger at vælge imellem.
  
  Vores strategi med at investere på grund af rådgivning fra porteføljerådgivere betyder, at vi ikke selv skal have spidskompetencer på de enkelte investeringsområder. Vi udnytter i stedet vores porteføljerådgiveres specialviden. Derved kan vi imødekomme de fleste kundebehov og udbyde meget specialiserede afdelinger.

• Porteføljerådgiver

  Porteføljerådgiveren er den kapitalforvalter, som rådgiver foreningen om investeringerne i de enkelte afdelinger ud fra de overordnede rammer, som foreningen lægger for afdelingen. En forening kan have forskellige rådgivere på de forskellige afdelinger. Foreningen betaler et årligt honorar for rådgivningen.

• Price/Earning (P/E)

  Angiver købsprisen for en krones overskud i et aktieselskab. Altså indtjeningen sat i forhold til kursværdien af den samlede aktiekapital. Tallet varierer følgelig med kursudviklingen og selskabernes indtjening - jo højere tal, jo »dyrere« er aktien.

• Pris-metode

  Enkeltprismetoden
  Enkeltprismetoden betyder, at investeringsforeningen (UCITS) skal fastsætte et eller flere tidspunkter for opgørelsen af værdien af andele i en afdeling eller andelsklasse. Til afregning af anmodninger om emission og indløsning af andele skal investeringsforeningen (UCITS) fastsætte emissionsprisen og indløsningsprisen til indre værdi på det førstkommende opgørelsestidspunkt.
  
  Dobbeltprismetoden
  Dobbeltprismetoden betyder, at investeringsforeningen (UCITS) skal fastsætte emissionsprisen/indløsningsprisen til den indre værdi opgjort på emissions/indløsningstidspunktet, med tillæg/fradrag af et beløb til dækning af udgifter ved køb af finansielle instrumenter og til nødvendige omkostninger ved emissionen/indløsningen.
  
  Modificeret enkeltprismetode
  Efter den modificerede enkeltprismetode skal investeringsforeningen (UCITS) fastsætte et eller flere tidspunkter for opgørelsen af værdien af andele i en afdeling eller andelsklasse. Til afregning af anmodning om emission og indløsning af andele, skal investeringsforeningen (UCITS) fastsætte emissionsprisen og indløsningsprisen med udgangspunkt i indre værdi på det førstkommende opgørelsestidspunkt. Hvis en afdeling i investeringsforeningen (UCITS) benytter modificeret enkeltprismetode, skal størrelsen på det antal dele, som udløser en justering af den indre værdi, offentliggøres. Ligeledes skal størrelsen på det gebyr offentliggøres, som den indre værdi justeres med. Offentliggørelsen sker i salgsmaterialet.
   

• Prospekt

  Er det samme som tegningsprospekt. En slags varedeklaration for foreningen eller de enkelte afdelinger. Prospektet er et formelt dokument, der eksempelvis beskriver de juridiske forhold, der gælder for den enkelte afdeling. Prospektet er et lovkrav.

• Pulje

  En pulje er en investeringsmulighed, som ofte ses i forbindelse med en pensionsordning i pengeinstitut. Puljerne baserer sig på mange af de samme principper som en afdeling i en investeringsforening, idet kunderne opnår en risikospredning og løbende pleje.

• Pålydende rente

  Læs mere under nominel rente

• Rating

  Ratingbureauerne Moody's og Standard & Poors vurderer obligationsudstedernes evne til at tilbagebetale gælden. En god rating (eller kreditvurdering) betyder, at ratingbureauerne har stor tiltro til udstederens betalingsevne.
  
  Ratingbureauet Morningstar giver ratings til investeringsforeninger. Læs mere på
  
  www.morningstar.dk

• Ratingbureau

  Ratingbureauerne Moody's og Standard & Poor's overvåger udstederne af obligationer og vurderer de enkelte udstederes kreditværdighed. 
   
  Morningstar er specialister i rating af investeringsforeninger.

• Realafkast

  Afkast af en investering efter korrektion for inflationen. Er et afkast på 8 pct. i et år, hvor priserne stiger 3 pct., er investors realafkast på 5 pct. Er realafkastet negativt, betyder det, at købekraften af opsparingen falder.

• Realiseret gevinst/tab

  Realiseret gevinst/tab angiver kursgevinst og udbetalte udbytter for den del af porteføljen, som er solgt. Det er således gevinst eller tab, som vedrører beviser, du har solgt.

• Realkreditobligationer

  Obligationer udstedt af et realkreditinstitut. Sikkerheden består først og fremmest i pant i fast ejendom og derefter i realkreditinstituttets reserver.

• Rente

  Det løbende afkast af en obligationsinvestering. Renten er en del af dit samlede afkast af en obligationsinvestering. Når du køber obligationer via en investeringsforening, får du en del af afkastet i form af udbytter og kursstigninger.

• Rentefølsomhed

  Et udtryk for risikoen på en portefølje af obligationer. En portefølje med lav rentefølsomhed vil normalt falde mindre i kurs end en portefølje med høj rentefølsomhed, hvis markedsrenten stiger, og obligationskurserne dermed falder.

• Renterisiko

  Renterisikoen er risikoen knyttet til, at renten i samfundet ændrer sig. Stiger renten, så bliver obligationerne mindre værd. Falder renten, så bliver de mere værd. Varighed er et udtryk for den forventede renterisiko. Jo højere varighed, desto højere risiko.
  
  I en periode, hvor vi forventer stigende renter, reducerer vi typisk risikoen for tab ved at købe flere korte obligationer. De er mindre kursfølsomme. I afdelingernes investeringspolitikker er der ofte defineret en maksimal gennemsnitlig varighed for de enkelte afdelinger.

• Reporente

  Centralbankernes (nationalbankernes) genbelåningsrente - bruges til regulering af de korte rentesatser.

• Resultatbetinget honorar (performance fee)

  Omkostninger afholdt af afdelingen under visse særlige omstændigheder.

• Risiko

  Et udtryk for de værdiudsving du oplever, mens du ejer værdipapirer. Når du køber investeringsbeviser, er risikoen begrænset i forhold til, hvis du køber enkeltaktier eller enkelte obligationer direkte. Investeringsforeningen spreder nemlig investeringerne på mange forskellige værdipapirer. Som hovedregel er obligationsafdelinger i en investeringsforening mere stabile end aktieafdelinger.
  
  Risikoindikatoren vi viser på hjemmesiden går fra 1 - 7, hvor 1 er udtryk for en lavere risiko og hvor 7 er udtryk for en højere risiko. Risikoindikatoren viser den typiske sammenhæng mellem risikoen ved og dine afkastmuligheder af investeringen. Placeringen på indikatoren er bestemt af udsvingene i afdelingens indre værdi de seneste fem år og/eller repræsentative data. Store historiske udsving er lig med høj risiko og små udsving er lig med en lavere risiko. Afdelingens placering på indikatoren er ikke konstant, og kategoriseringen kan ændre sig med tiden.
  
  Historiske data giver ikke nødvendigvis et pålideligt billede af den fremtidige risikoprofil.
  
  Risikoindikatoren er alene en matematisk beregning, og den tager ikke højde for devalueringer, politiske indgreb og pludselige udsving i renter og valutaer.
   

• Risikofri rente

  Den risikofri rente benyttes ved beregning af forskellige teoretiske nøgletal. Den udtrykker afkastet af en risikofri investering. I praksis benyttes normalt renten på en helt kort statsobligation.

• Risikopræmie

  Historiske erfaringer viser, at aktier på langt sigt har givet et bedre afkast end obligationer. Dette bedre afkast kaldes risikopræmie - fordi aktieinvestoren får en præmie for at have løbet en større risiko.

• Risikospredning

  Risikospredningen er blot et andet udtryk for, at alle æggene ikke lægges i samme kurv. Investeringsforeningerne skal fordele formuen i den enkelte afdeling på forskellige værdipapirer. En tilsvarende risikospredning er nærmest umulig at opnå for den direkte investor og ville i givet fald medføre betydelige handelsomkostninger.

• Samlet gevinst/tab

  Samlet gevinst/tab angiver gevinst/tab, som depotet alt i alt har givet i form af kursgevinst, udbetalte udbytter og realiseret gevinst/tab. Tallet vedrører således både eksisterende og solgte beviser.

• Sektorrisiko

  Aktiemarkederne kan inddeles i 10 overordnede sektorer. Eksempler på sektorer er sundhedspleje, forbrugsgoder og industri. Sektorrisikoen er udtryk for, at selskaber i samme sektor ofte påvirkes af de samme forhold
  Hvis de amerikanske sundhedsmyndigheder f.eks. skærper kravene til medicinalselskabers produkter, så kan det få kurserne til at falde i hele sektoren, fordi selskaberne så kan få sværere ved at afsætte deres produkter på det vigtige amerikanske marked.
  Sektorrisikoen er høj i specialiserede afdelinger, som investerer inden for en enkelt sektor. I en aktieafdeling, der investerer over hele verden, er sektorrisikoen langt lavere - og her håndterer vi sektorrisikoen ved at sørge for, at en enkelt sektor ikke udgør en uhensigtsmæssig stor andel af investeringerne.
  

• Selskabsrisiko

  Selskabsrisikoen er den risiko, der knytter sig til det enkelte selskab. Kursen på det enkelte selskabs aktie eller obligation afhænger af mange forhold, f.eks. indtjening, produktudvikling og ledelse. Vi styrer især selskabsrisikoen ved at sprede afdelingernes investeringer over mange forskellige selskaber.

• Sharpe Ratio

  Sharpe Ratio er et matematisk udtryk for merafkastet af en investering i forhold til risikoen. Beregnes som det historiske afkast minus den risikofri rente (merafkastet) divideret med standardafvigelsen på merafkastet. Jo højere Sharpe Ratio er, des »bedre« har investeringen været. Sharpe Ratio er et af de mest anerkendte internationale risikotal - udviklet af nobelprismodtageren William Sharpe.

• Skattefri indkomst

  Indkomstkategori, der kan indgå i udbytter fra afdelinger, der investerer i danske obligationer.

• Skattekurs

  Investorer, der ejede investeringsbeviser 19. maj 1993, kan vælge kursen den 19. maj 1993 som skattemæssig anskaffelseskurs. Det er specielt fordelagtigt, hvis kursen på denne dato er højere end den egentlige anskaffelseskurs.
   

• Small cap-aktier

  Mid cap og small cap er ikke et klart defineret begreb på de finansielle markeder. Typisk er de en funktion af børsen, størrelsen på de andre aktier på børsen samt størrelsen af de mindste aktier i børsens blue chip index eksempelvis OMXC20.
  
  Typisk har small cap aktier en markedsværdi på under 1 - 2 mia. USD, mid cap aktier typisk en markedsværdi på under 10-15 mia. USD og over 1-2 mia. USD og large cap aktier en markedsværdi, der er højere end 10-15 mia. USD.
   

• Speculative Grade

  Kreditvurdering af obligationer, der angiver, at udstederens betalingsevne er behæftet med betydelig usikkerhed.

• Spread

  Forskellen mellem køber- og sælgerkursen på et værdipapir eller en valuta.

• Spread-produkter

  Højt kreditvurderede obligationer udstedt af overnationale institutioner som f.eks. Verdensbanken eller af realkreditinstitutioner o.l. Et eksempel er de højt ratede tyske Pfandbriefe.

• Standard & Poor's

  Amerikansk kreditvurderingsbureau, der kreditvurderer virksomheder og andre obligationsudstedere. Kreditværdigheden klassificeres ved tildeling af en rating, hvor AAA er bedst, AA næstbedst etc. D er den dårligste rating.

• Standardafvigelse

  Et statistisk udtryk for udsving. Benyttes i investeringsforeningerne til at måle de historiske udsving i en afdelings afkast. Jo lavere standardafvigelsen er, desto mere stabilt har afdelingen udviklet sig.

• Statsobligationer

  Obligationer udstedt af en stat, oftest for at finansiere et underskud på statsfinanserne.

• Stockpicking

  En meget aktiv investeringsstrategi, hvor investeringsforeningen investerer helt uden at skele til, hvordan sammensætningen er på markederne. Ideen er, at man ved stockpicking hele tiden håndplukker de aktier, som virker mest attraktive - på tværs af lande, regioner og sektorer. Stockpicking-afdelinger investerer typisk i et ret begrænset antal selskaber.
  
  Stockpicking giver mulighed for at få et langt bedre afkast end den generelle udvikling på aktiemarkederne, men der er omvendt også risiko for, at afkastet bliver langt lavere end markedsafkastet. 

• Stykstørrelse

  Bevisernes nominelle værdi målt i den værdi, beviserne er udstedt i. Hvis kursen er meget høj, og investeringsforeningen vælger at reducere stykstørrelsen, kan det føre til øget omsætning, fordi flere små investorer får mulighed for at handle.

• Stående lån

  Et lån, hvor hele hovedstolen forfalder på en gang ved lånets udløb.

• Suspension

  Midlertidigt stop for handel af en aktie på børsen. Årsagen kan være en stor begivenhed. F.eks. betalingsstandsning eller køb/salg af en virksomhed, som fondsbørsen og/eller virksomheden selv forventer vil påvirke aktiekursen.

• Target

  Kursmål for en aktie.

• Tegningskurs

  Den kurs, beviserne blev solgt til i forbindelse med den indledende tegningsperiode.

• Tegningsperiode

  Når en investeringsforening introducerer en ny afdeling, er der en tegningsperiode på typisk tre uger, hvor interesserede kan tegne beviser i den nye afdeling til en fast kurs.
  
  Efter tegningsperioden handles beviserne til dagskurs ud fra udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne.

• Tegningsprospekt

  Er det samme som prospekt. En slags varedeklaration for foreningen eller de enkelte afdelinger. Er et formelt dokument, der eksempelvis beskriver de juridiske forhold, der gælder for den enkelte afdeling. Prospektet er et lovkrav og skal løbende ajourføres.

• Tegningsprovision

  Tegningsprovisionen dækker arbejdet med at udstede investeringsbeviser, enten når vi introducerer en ny afdeling, eller når der senere er nettoefterspørgsel efter beviser i en afdeling.
  Tegningsprovisionen er en del af emissionstillægget.
   

• Tracking error

  Tracking error er et matematisk udtryk for forskellen i afkastet mellem en investeringsportefølje og et givent benchmark. Tracking error beregnes ved, at man beregner den månedlige forskel mellem afdelingens afkast og benchmarkafkastet. Derefter beregnes standardafvigelsen på den månedlige forskel i afkastet. Det er denne standardafvigelse, der kaldes tracking error.
  
  Benchmark udtrykker markedsudviklingen. Jo lavere tracking error er, desto tættere har investeringsporteføljen fulgt benchmark. I indeksbaserede afdelinger, som skygger markedet tæt, er tracking error derfor lav.

• Trading range

  Interval for et aktieindeks eller en aktiekurs gennem en bestemt periode.

• Transaktionsomkostninger

  Procent af værdien af din investering pr. år. Dette er et skøn over de påløbne omkostninger ved køb og salg af de underliggende investeringer i forbindelse med produktet. Det faktiske beløb vil variere afhængigt af, hvor meget vi køber og sælger.

• UCITS-direktivet

  Danske investeringsforeninger arbejder under et særligt EU-direktiv, som regulerer investeringsforeningernes virke. Direktivet ligger til grund for den danske lov om investeringsforeninger. De danske foreninger har dermed adgang til at markedsføre sig på tværs af landegrænserne i EU, men forskelligheder i bl.a. skattesystemerne i de enkelte lande har hidtil begrænset disse aktiviteter.

• Udbytte

  Den del af årets afkast i den enkelte afdeling, som udbetales til investorerne. Størrelsen af udbyttet bestemmes af afdelingens afkast og lovgivningen.
  
  Udbytterne udbetales normalt i foråret efter generalforsamlingen. I nogle danske obligationsafdelinger udbetales udbytte to gange årligt.

• Udbyttebetalende

  En afdeling i en investeringsforening er enten udbyttebetalende eller akkumulerende. De udbyttebetalende afdelinger udbetaler udbytte til investorerne, mens de akkumulerende opsamler årets resultat.

• Udbytteskat

  En foreløbig skat, som trækkes fra udbyttet i aktieafdelingerne, når man investerer for frie midler. Vil i mange tilfælde være endelig skat, således at udbyttet ikke skal skrives på selvangivelsen.

• Uden udbytte

  Læs mere under ex kupon

• Udloddende

  Læs mere under udbyttebetalende

• Udtrædelsesomkostning

  Engangsomkostninger før eller efter investering. Det beløb udtrykt i procent, der p.t. maksimalt kan fratrækkes, før investeringsprovenuet udbetales. Kaldes også "indløsningsfradrag".
   

• Undervægt

  Når en investeringsforening investerer formuen i den enkelte afdeling, tager den oftest udgangspunkt i indekset på det enkelte marked. Undervægt betyder, at en afdeling i en investeringsforening har færre investeringer i f.eks. et selskab, end selskabet udgør af markedet. Med andre ord: Investeringsforeningen tror mindre fx på den pågældende aktie end markedet under ét.
  
  Hvis en afdeling er undervægtet på et område, er den selvsagt overvægtet på et andet. Over- og undervægte kan omfatte lande, sektorer, regioner, selskaber, obligationstyper og valutaer.

• Unoteret

  Værdipapir, som ikke er noteret på en børs.

• Værdipapircentralen

  Et aktieselskab, der registrerer langt de fleste værdipapirer i Danmark elektronisk. Tidligere udstedtes fysiske obligationer, aktier og investeringsforeningsbeviser, men i dag er udskrifter fra Værdipapircentralen/depotudskrifter fra banker beviset for ejerforholdet. Se mere på www.vp.dk

• VP-konto

  VP er en forkortelse for Værdipapircentralen. Et andet udtryk for depot. Hver investor i en investeringsforening har en VP-konto (konto i Værdipapircentralen), hvor beviserne er registeret. Se mere på
  www.vp.dk

• Valutasikring

  Ved hel eller delvis valutasikring kan man helt eller delvist fjerne risikoen for, at udsving i valutakurserne påvirker afkastet i afdelingerne med udenlandske aktier eller obligationer.

• Valørdag

  Den dag handler afregnes. Valørdag er to børsdage efter handelsdag. Valørdag kan være fire dage efter handelsdag, hvis perioden strækker sig over en weekend.

• Variabel rente

  Nogle obligationer ændrer kupon (rente) i løbetiden. Renten ændres hver termin på grundlag af renteudviklingen i en periode forud for terminen.

• Varighed

  Varighed er et særligt matematisk udtryk for løbetiden på en obligation. Varigheden anvendes på mange måder og udtrykker blandt andet kursrisikoen på obligationen. Jo lavere varighed, desto mere kursstabil er obligationen, hvis renten ændrer sig. Afdelinger med korte obligationer er karakteriseret ved en lav varighed, mens afdelinger med lange obligationer har en højere varighed.
   

• Vedhængende rente

  Den rente en obligation på en given dato har optjent siden sidste termin. I forbindelse med en obligationshandel beregnes en vedhængende rente, som køber betaler sælger mod at få renten i hele perioden mellem to terminer, når den udbetales.

• Vedtægter

  Investeringsforeningens juridiske fundament. Ændringer i vedtægterne skal godkendes af foreningens generalforsamling.

• Volatilitet

  Volatilitet er en matematisk måling af de historiske udsving i afkastet. Jo lavere tal - desto mere stabilt har investeringen udviklet sig. Et andet ord for udsving.
  

• Værdipapir

  Værdipapir er en fælles betegnelse for aktier, obligationer, investeringsbeviser, pantebreve m.v.

• Værdipapiromsætning

  Nøgletal fra investeringsforeningen. Mål for årets samlede omsætning i en afdeling. Omsætningen kan bl.a. skyldes porteføljepleje, emission, indløsning, udbetaling af udbytter, investering af indtjente renter m.m.
  
  

• Warrant

  Tegningsret, der giver indehaveren ret til at tegne en aktie eller en fordring til en fastsat kurs. Warrants udstedes ofte i tilknytning til et værdipapir (obligationer eller aktier), og emissionen sker da til en samlet pris for tegningsretten og det underliggende værdipapir under ét. Betegnelsen warrant benyttes internationalt også om optioner af forskellig karakter og kan også udstedes alene.

• Well-informed retail investors

  Denne alternative investeringsfond henvender sig til såkaldte "Well-Informed Investors" (inkl. evt. detail-investorer). Læs mere i den alternative investeringsfonds prospekt i afsnittet "Definitions".