Mål
Målet er at opnå værdiforøgelse under alle markedsforhold (absolut afkast). Klassen er akkumulerende.
Investeringspolitik
Afdelingen kan opnå eksponering over for en række aktivklasser i hele verden ved at bruge en taktisk investeringsstrategi. Afdelingen kan opnå eksponering over for enhver kreditkvalitet, sektor og land, herunder nye markeder.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner, investeringsanalyser og investeringsbeslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Fonden kan investere i, eller være eksponeret til, følgende investeringer op til den angivne procentdel: gældsinstrumenter, som har en rating på Baa3/BBB- (eller lignende) eller lavere: 75%, inkl. gældsinstrumenter, som har en rating på Caa1/CCC+ (eller lignende) eller lavere: 15%.
Gennem aktiv forvaltning forsøger afdelingens porteføljemanager-team at kombinere markedsanalyser og makroøkonomiske prognoser til at vurdere risiko og afkast for at udnytte mulighederne i markedet.
Fonden kan anvende afledte finansielle instrumenter til afdækning og effektiv porteføljeforvaltning samt som investeringsformål.
Hovedparten af klassens indre værdi vil være afdækket mod afdelingens basisvaluta. Klassen kan dog fortsat være eksponeret mod valutaerne i afdelingens investeringer.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 3 år.